(senest opdateret 26.
oktober 2006 eb)
|
Adgangsbetingelser: |
For at blive optaget på diplomingeniøruddannelsen med
speciale i Arktisk Teknologi i Sisimiut skal du opfylde de sædvanlige betingelser
for at blive optaget på DTU’s diplomingeniøruddannelser, dvs. have bestået en
adgangsgivende eksamen og have bestået Matematik på A-niveau, Fysik på
B-niveau og Kemi på C-niveau. Karakterkravene er at enten har du et gennemsnit på mindst
8 eller hvis det ikke er tilfældet, så skal du have mindst 7,0 i de to fag
Matematik (A) og Fysik(B). Yderligere oplysninger kan findes på DTU’s hjemmeside. |
Ansøgning |
Ansøgning om optagelse sendes til de sædvanlige steder for ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse. I Danmark til den koordinerende optagelse (frist 1.juli) og i Grønland til din hjemkommune (frist 1.februar). Det er SU/uddannelsesstøtten, der er afgørende for om du
skal søge det ene eller andet sted. Hvis du er hjemmehørende i Grønland skal du søge
uddannelsesstøtte fra Hjemmestyret og skal indsende ansøgning inden
1.februar. Hvis du skal på dansk SU, så er det fristen i Danmark der
gælder. |
Uddannelsesstøtteeller SU |
Den grønlandske uddannelsesstøtte giver ret til frirejse fra hjemby ved studiestart, frirejse frem og tilbage til hjemby i juleferien, og i sommerferien. Er du på dansk SU, så har du ikke disse støttemuligheder. DTU/Center for Arktisk Teknologi betaler dog for din rejse fra Kastrup til Sisimiut ved studiestart og betaler tilsvarende for en returbillet Sisimiut-Kastrup i forbindelse med sommerferien mellem 2. og 3.semester. |
Rejse til Sisimiut |
Fra Danmark: For nyoptagne arrangeres fællesrejse fra
Kastrup til Sisimiut af Center for Arktisk Teknologi. Det vil blive oplyst i
optagelsesbrevet fra DTU, hvor du skal henvende dig for at få billet m.v.. Du
skal, så snart du har fået optagelsesbrevet og bekræftet, at du vil tage imod
tilbuddet, sende en mail til studieleder Hans
Peter Christensen, hapech@sanilin.gl . Så snart
studielederen kender de optagnes antal og adresser vil billetter til Sisimiut
blive bestilt, og afrejsetidspunkt snarest blive meddelt. Du kan få dækket Fra Grønland: Rejsen fra din hjemby til Sisimiut
arrangeres af Sanaartornermik Ilinniarfik efter de for uddannelsesstøtten
gældende regler. |
Rejse fra Sisimiut |
Rejser fra Sisimiut arrangeres normalt af Sanaartornermik Ilinniarfik. |
Bolig i Sisimiut |
Hvis du ikke er hjemmehørende i Sisimiut, så stiller Sanaartornermik Ilinniarfik et kollegieværelse til din rådighed. Kollegieværelset er møbleret med minimum seng, bord, stol og skab. Desuden sengetøj, sengelinned og håndklæder. Prisen er 850 kr pr måned. Der er normalt adgang til fælleskøkken, som er forsynet med nødvendigt køkkengrej. Kollegieværelset er normalt ikke til rådighed i
sommerferieperioden. |
Studiet i Sisimiut
|
Undervisningen foregår på Sanaartornermik Ilinniarfik (Bygge- og Anlægsskolen), hvor faciliteterne deles med
bl.a. et HTX-gymnasium, et Adgangskursus og
erhvervsuddannelser for tømrer/snedker, VVS og maler. Undervisningen foregår som klasseundervisning
. Kurserne afvikles typisk i portioner af 8 dage fordelt på 3 gange i
løbet et år. I disse varetages undervisningen af tilrejsende lærere
hovedsageligt fra DTU. Endelig varetages den resterende undervisning og
koordinationen af uddannelsen af en i Sisimiut fast udstationeret DTU-lærer, studielederen.(
Hans Peter Christensen, som pr 1.8.2006 afløste Egil Borchersen ). Et link til efterårets skema ses på forsiden. |
Praktik i 6.semester |
I 6.semester skal du i praktik i en ingeniørvirksomhed eller tilsvarende i Grønland eller et andet sted i Arktis. Du skal selv søge praktikpladsen, som skal godkendes af praktikvejlederen p.t. Egil Borchersen (også efter 1.8.2006). Rejsen til og fra dækkes af uddannelsen, hvis
praktikstedet ikke gør det. |
Lærebøger |
Lærebøgerne, der anvendes ved undervisningen i Sisimiut
beløber sig til ca 2100 kr. De købes på Centeret
for Arktisk Teknologi i Sisimiut. Du kan se en liste over bøgerne under siden
med kurser. |
Særlige hjælpemidler |
Har du i din skoletid haft tildelt specialpædagogiske
hjælpemidler begrundet i ordblindhed eller lignende, så skal du sikre dig de
fornødne tests og tildeling af hjælpemidler inden afgang til Sisimiut, da der
ikke er mulighed for at få gennemført de fornødne undersøgelser i Grønland. |
Fritid i Sisimiut |
Sisimiut byder på masser af natur. I sommertiden er der
bl.a. mulighed for løbe-, vandre- og teltture i fjeldet, kajakture
på vandet eller en fisketur. Om vinteren er det primært skiløb uden døre,
hvis du da ikke redder dig en hundeslædetur eller
investerer i en snescooter. Der er flere sportsklubber og et par
sportshaller. Og til nattelivet hører et diskotek. |
Læge og tandlæge |
Der er læge og tandlæge, og det koster ikke noget. Til
gengæld er det begrænset, hvilke behandlinger man kan få, og man overlades
til at få det klaret næste gang man er i Danmark, hvis situationen ikke er
livstruende. |
Butikker |
Byens forretninger har et rimeligt udvalg af varer, og
prisniveauet ligger 10-20% over de tilsvarende
danske. Mange benytter sig af indkøb via internet og
der ankommer skib fra Danmark et par gange om måneden. |
Forsikringer |
Da du som andre studerende der flytter hjemmefra ikke
længere er dækket af dine forældres forsikringer kan det anbefales at få
tegnet de fornødne forsikringer inden afgang til Sisimiut. |
|
|
|
|
|
Denne side er senest revideret 26. oktober 2006 af Egil Borchersen |